Selve interviewet;
Hvordan forgår udvikling og læring uden at komme til at "umyndiggøre " borgerens selvbestemmelse ret og hvordan opfylder man omsorgs delen under de vanskelige forhold.
Spørgsmål | Svar på stedet | Vores Svar | Difference |
Hvilke mål arbejder i efter ? Kan du give et eksempel. | Arbejder efter at den unge kan blive så selvstændig og ku bo i egen bolig, og ku klarer sig selv. Afklaret i forhold til job og boform, at de kommer til at beherske så mange ting selv som muligt. Nogle ender videre i anden instituition, og andre klarer sig selv, få tager uddannelse. Nogle får det "dårligere" ved at bruge dette tilbud, fordi der er ting der kan påvirke deres situation, og derved ikke kan komme ud i egen bolig. Ex. En sygdom der kan udvikle sig mens de er her, til det værre. Alle blomstre rigtig meget op her, men det gælder om at møde dem hvor de er og at arbejde videre derfra, de har mange der kommer fra special højskole, eller hjemmefra. Og derved stort chock at flytte hjemmefra. De står udover det også med de samme problematikker som alle andre unge. De får støtte til disse opgaver, og bliver guidet i at gøre disse ting | Stedet: Gør den unge selvstændig og i stand til at tage varer for sit eget liv Unge: Lærer de grundlæggende færdigheder som fører til eget liv - få en uddannelse - tage varer for eget liv | |
Hvordan er jeres dagligdags opgaver | Den unge bliver henvist, og kommer til møder, hvor man finder ud af hvad den unge egentlig har brug for, derefter kommer de til møde hos dem vi snakkede med, hvor man finder ud af hvad den unge i praksis har brug for, og de finder ud af hvornår de skal flytte ind, og de hjælper dem med at søge ex. Boligsikring og etableringsydelser. Hjælper med alle de ting som man ellers kan stå med når man skal flytte for sig selv. Samtidig er der en jobkonsulent ind over, ansat på stedet. Som snakker med den unge om drømme og ønsker, så man kan komme i praktik et sted hvor man godt kunne tænke sig. Derefter kommer man ud i praktik. Til forsamtale: Hvad har du brug for hjælp til, madlavning , tøjvask, rengøring osv. De kan sommetider starte helt fra nul med en ung med færdighederne i dagligdagen. Mandag- tor: Spiser man sammen og laver mad på skift og laver madplan. Den deltager den studerende der bor her. Man hjælpe med fx indkøbslister, og indkøb og diverse ting. Den eksterne afdeling med omkring 50-60 unge tilknyttet, med 5-6 pædagoger, og de laver noget arrangement fredag med ex spisning. Mange forskellige slags arrangementer der bliver holdt. Man bliver også hjælpet med at kommer i gang med et aktivt fritidsliv. Søndag er der søndagsmiddag hvor pædagogen laver mad hvor de unge kan komme hvis de har lyst. En pædagog om søndagen. Starter snart en løbeklub op med målet om at kun løbe 7 km første søndag i advent. Sørger også for at når den unge flytter ind her, at de hjælper den unge med at danne et netværk hvis de nu sku ske at komme andetsteds fra. Rigtig gode til at byde nye velkomne, og hjælpe dem med at komme ind i huset. | Ex. Tøjvask , indkøb, rengøring Osv. Støtte og vejlede den unge i dennes gøremål - Læren om mennesket, hvordan agerer man socialt - færdigheder i at møde den unge på den unges niveau - empati, at være i stand til at sætte sig i den andens sted, og tage hensyn til andres følelser. Samfundslære - hvordan fungere samfundet (samfundets uskrevne regler) -> Samfundets normer | |
Hvordan påvirker det den unges læring og udvikling? | Det påvirker den unges sociale kompetencer, almene færdigheder og deres viden om samfundet og samfundets normer og regler | ||
Hvornår er det udvikling, og hvornår er det læring? | Nogle gange også opdragelse. Nogle grundlæggende ting som de fleste ikke tænker over. De går ind i hinanden de forskellige begreber. Der findes omsorg og udvikling i alle dagligdags opgaver. Man skifter som pædagog meget mellem rollerne alt efter hvad den unge har brug for. De har meget fokus på relationen til den unge her på stedet, fordi man kommer længst med en god relation. Samspillet iorden. Det kan være noget af en opgave at arbejde på at danne en relation, men hvis man først har den relation er det nemmere at være der for den unge, og hjælpe med læring, udvikling. De fleste unge mærker mere at de har en sygdom af en art ved mobning osv.. Blive holdt ude for fællesskabet. Her er det nødvendigt at gå ind og styrke den unges selvskab, og finder ud af at det er okay at være som de er. Det er legalt at være sig selv. Der er ikke nogen der er efter en fordi man har behov for hjælp af en art, og der kan være en befrielse af en art for de unge at de er med ligestillede. Socialt belastede versus alm. Kernefamilier; Det er ca. halv halv.. Der er nogle der kommer fra miljøer hvor de samme problematikker har været gældende for deres forældre. Vi er ikke pædagoger , vi er botrænere. Overvejende bo trænerer. Et miks af mennesker de unge har relationer til, ikke nødvendigvis pædagoger. ICDP princippet. Nogle af de unge har ikke et andet hjem som alternativ, så relationen er ekstremt vigtig, det skal føles godt at være her. Der er kun en pædagog og så den studerende om mandagen, men ellers kun pædagogen. De har god leder og souschef, som hun kan kontakte hvis der har været dårlige oplevelser. De unge har hver i især tilknyttet en jobvejleder som man også kan hive fat i. Der er stort samarbejde omkring de unge og medarbejdere imellem. De holder også personale møder engang om ugen, hvor de sparrer med personalet. Der er mange vinkler på samarbejdet omkring den enkelte elev. ICDP hver fjerde uge hvor de arbejder med sig selv som pædagoger. | Udvikling: Udvide sine egne kompetencer Læring: Tilegne sig viden Det to begreber hænger sammen, du har ingen læring uden udvikling og ingen udvikling uden læring | |
Bruges sport som et redskab hertil? (særligt ADHD) | Bruger løb som et redskab til de unge. Alt er på frivillig basis, man kan ikke tvinge de unge til noget. Det er ikke målrettet på diagnoser. Men derudover er der rigtig meget engagement i forskellige sportsting. Der er en gruppe ligenu hvor netop støttebeboeren er med, hvor de går til fitness. Der er også nogle der starter med at løbe sammen. De er ret gode til indbyrdes at lave nogle fysiske ting sammen. Meget sporadisk. De har også deres egne ting som de laver af interesse. | ||
Hvad er omsorg for dig? | At være tilstede. Per nygren -> Cirkler der går ind i hinanden med udvikling, læring og omsorg. Relationen skal være iorden for at komme nogle steder med den unge. Man skal møde dem der hvor de er, og tage små skridt. Nærvær, man vil dem det godt. | Omsorg: Empati, Nærvær, Evnen til at læse folk, skulderklap, anderkendelse, "Skæld ud" - Retningslinier, at være faglig | |
hvordan gør du i praksis? | |||
Hvordan tilrettelægger i fællesaktiviteter for så vidt muligt at få flest deltagere? (særlig med tanke på den store spredning mellem de unges færdigheder?) | Det er meget svært. Det er mere de eksterne pædagoger der laver store arrangementer med mange elever. Der er ikke så meget fokus på hvor mange der er, det er frivilligt så det er ikke et succes kriterier at der er mange, et arrangement der er lille kan være ligeså godt. Nogle gange bedre. Der er self. Nogle overvejelser omkring hvordan man får de unge med. Der er få stykker der gerne vil være med i det hele, hvorimod det kan være nødvendigt at snakke lidt mere om det med enkelte elever. Fællesmøder hver tirsdag. Støttebeboeren har samme aldersgruppe som beboerne , og er derved en stor ressource til at få de unge med. Der er stor adspredelse i de ressource stærke personer de har her. | ||
Hvordan skilles privatliv og arbejdsliv? - Møder dem i fritiden - Skal man indberette den unge hvis man observere noget i sin fritid - Gir det en følelse af at man altid er på arbejde | Der er ikke stor stort skel privatliv og arbejdsliv. Der er selvfølgelig en bevidsthed omkring at privatliv og arbejdsliv er to forskellige ting. Der er ikke en politik for hvordan man gør. Der er ikke regler for hvad man skal. Man mærker selv efter hvor ens grænse er i forhold til den enkelte unge. Bestemme for sig selv hvor meget man deler ud af sig selv. Det er også der relationen opstår, at man er et mennesker ligesom de er. | -Koble af med f.eks. Sport så man ikke tager arbejdet med hjem. - Supervision, og vigtigheden i at have en gode arbejdskolleger - At have en stærk base derhjemme - Turde sætte grænser - Kende sine egne grænser | |
Hvilke konsekvenser er der hvis den unge ikke overholde de aftaler de har med stedet? | De har en aftale med os, men i den grad også med deres hjemmekommune. Der er sat krav til hvad de skal hjælpe den unge med, og hvis den unge ikke kan efterleve de krav kommunen stiller, og det er ikke altid nemt at opfylde de krav. Og derved kan det i sidste ende være nødvendigt at finde det rette tilbud til den unge, at dette tilbud ikke er det rigtige for dem. Der er nogle der har behov for døgnbemandig, fordi de kan have svært ved at takle nogle situationer. Man må ikke have et misbrug når man flytter ind her. Der er ikke nogle hovedregler her, så det er igen en individuel vurderingssag. | ||
Hvilke overvejelser gør i jer omkring den selvbestemmelsesret de unge har? | De bestemmer alting selv. Men nogle gange vil man forsøge at skubbe dem i en anden retning. Mange af de unge føler sig meget priviligerede ved at komme herned, og derfor er det også nemmere at hjælpe dem med ting. Det kommer også an på hvad man er vant til derhjemme fra. Omsorgen ved at hjælpe den unge til at forstå at der kan være konsvekenser ved fxx ikke at gå i bad. Bevidstheden om at man går ind af deres dør, og man skal respekterer at det er deres hjem, og ikke presse sine egne normer ned over dem, men hjælpe dem i en positiv retning til det de gerne vil. |
Putte os selv i deres sted(hvad nu hvis det var mig?) |
