STU / USB – Ungdomsuddannelse for unge med særlige behov
STU forløb, hvad er det ?
STU / USB-Ungdomsuddannelse for unge med særlige behov. I 2007 blev det bestemt, at alle unge har krav på en ungdomsuddannelse, ligegyldigt hvilke særlige behov og forudsætninger den unge eventuelt måtte have.
Det er derfor nu muligt at blive en del af en struktureret og fokuseret boundervisning og almen uddannelse rettet mod unge med særlige behov i alderen 18-24 år.
Uddannelsen bygger på principper om at støtte den unge ud i voksentilværelsen inden for områder som selvstændighed, egenpræsentation, individualitet, samarbejde, positivitet og trivsel.
Uddannelsens starter i august og har en varighed på to til tre år alt afhængig af den enkeltes behov, og den retning man bevæger sig i under uddannelsen. Med STU / USB får den unge muligheden for at få boundervisning centralt i Randers i et af vores to bokollegier
Et typisk STU / USB-forløb starter med et introducerende/afklarende forløb på 4-6 uger. Dette forløb giver mulighed for at finde ud af, hvor den enkelte elev står rent indlærings- og forståelsesmæssigt samt giver et individuelt indtryk af, hvad den unge helt generelt har brug for i uddannelsen.(kilde: Randers kommune)
STU forløb - Lovgivning
1. Formål; At sikre den unge med særlige behov et normalt liv
2. Den centrale i loven er at der er et retskrav for den unge med nedsat funktionsevne eller særlige behov om en ungdomssuddannelse med en varighed på 3 år. (kilde: Retsinformationen)
Vi kunne se følgende problemstillinger i loven;
1. at en uddannelse skal være færdiggjort indenfor 5 år.
2. At kommunalbestyrelsens afgørelse for den unge ikke kan bringes for højere myndighed.
Man kunne godt have den tanke, at enkelt unge med særlige behov, kunne have gavn af et længere forløb end fem år, selvom en kommunalbestyrelse ikke ville godkende en sådan plan. Vi lærer alle i forskellig hast, og derfor kunne man godt komme til at ekskludere de unge, som lærer langsomt.